• Kunstnerinterviews

David Le

Vi havde mulighed for at stille David et par spørgsmål. Tjek hans tanker om forberedelse til auditions, hans tilgang til daglig praksis samt råd til kommende fløjtenister.

1. Hvad er den mest værdifulde lektion, fløjten (eller musikken) har lært dig?

Værdien af ​​hårdt arbejde og vedholdenhed. Ikke kun i musik, men i alle aspekter af livet. At lære at være disciplineret og tålmodig i min musikalske uddannelse har hjulpet mig til at blive en mere succesfuld person generelt. Jeg tænker ikke på mig selv som en, der er et ekstremt talent, men jeg har en ekstrem passion for musik. Jeg lærer hver dag og nyder det arbejde, det kræver at nå mine mål. Kort sagt, giv aldrig op! Bliv ved med at prøve, og dit hårde arbejde vil aldrig forråde dig!

2. Hvilken musik er du for tiden inspireret af?

Jeg finder selvfølgelig inspiration ved at lytte til nogle af de mest kendte musikere i verden. Jeg elsker at lytte til pianister og violinister, og er især tiltrukket af Martha Argerichs og Anne-Sophie Mutters kunstnerskab. Jeg bliver dog også hver dag inspireret af mine kære venners og kollegaers kunstnerskab. Min veninde Sarah Howard (du kender hende måske som "The Lifting Flutist") er en stor inspirationskilde. Hvis du kender Sarah, ved du også, at hun har en enorm personlighed, elsker at grine og kan spille Mendelssohn "Scherzo", mens hun trækker et væld af vægte hen over gulvet! Jeg havde for nylig fornøjelsen af ​​at høre Sarah opføre Ibert-koncerten til minde om sin mor, hvilket var så smukt og rørende. Jeg blev så tiltrukket af hendes personlige og intime musikerskab. Jeg stræber efter at kunne kommunikere sådan hver dag!

3. Hvilken musiker har haft størst indflydelse på dit spil?
    
Jeg tror ikke, det er muligt kun at nævne én indflydelse. Jeg tror på, at alle er et produkt af mange påvirkninger, der har påvirket dem lige meget. Selvfølgelig har mine tre lærere alle haft en enorm indflydelse på mig. 

Min første lærer var Barbara Prescott, som lærte mig værdien af ​​stærke grundlæggende principper. Hun fortalte mig altid, at uden dem ville jeg aldrig kunne yde musikken retfærdighed. Jeg begyndte ikke at tage lektioner, før jeg var 15 og havde på det tidspunkt udviklet en dårlig vane med ikke at tælle, når jeg spillede. Jeg kan stadig høre hendes stemme råbe, "EN-OG-TO-OG...", indtil jeg fik evnen til at gøre det på egen hånd! Vi læser duetter i slutningen af ​​hver lektion, hvilket hjalp mig med at lære at lytte og være ansvarlig for mit eget spil. Da jeg forlod Florida, gav jeg mange af mine elever videre til hende og er så glad for, at de får den samme oplevelse, som jeg havde. Vi spiller stadig duetter, når jeg er hjemme.

Dr. Kim McCormick var min lærer ved University of South Florida, hvor jeg afsluttede mine bachelorstudier. Af de mange lektioner, hun lærte mig, tror jeg, at den vigtigste var at "arbejde hårdt og være et godt menneske." Vi taler stadig ofte, og hun er en kæmpe kilde til støtte for mig i mit liv og musik. Dr. McCormick lærte mig, hvordan jeg sætter mål for mig selv, og hvordan jeg løser problemer på en måde, der gjorde det til en positiv oplevelse at lave musik. Hun havde høje forventninger til mig, men hun var altid venlig og pressede mig til at blive bedre. Vi dækkede meget af repertoiret, og jeg fik lov til at udtrykke mig frit. 

I øjeblikket studerer jeg hos Marina Piccinini på Peabody Conservatory. Da jeg faldt over hendes indspilninger af Bach-sonaterne og Franck-sonaten i 2012, blev jeg straks inspireret af hendes virtuositet og udtryk. At studere med hende er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville blive en realitet. Marina har en utrolig måde at bringe hver af sine elevers skjulte kunstnerskab frem. Jeg har lært at være mere fokuseret i mit arbejde, og hun fortsætter med at opmuntre mig til at se på musikken fra alle mulige vinkler for at finde min selvstændige stemme. Der er ingen grænser for, hvor meget vi kan lære, og hvor godt vi kan præstere. Med Marina er mulighederne uendelige. Hun er en utrolig inspiration i livet og musikken, og jeg glæder mig til at fortsætte min uddannelse hos hende.

4. Som vinder i mange konkurrencer og auditions, hvilke forberedelsestips kan du give andre til, hvordan de skal forberede sig til en vigtig optræden/audition? Hvordan overvinder du nerver?

Øv, øv, øv! Jeg synes, at konkurrencer og auditions er en fantastisk måde at lære at sætte mål på. Inden du begynder, skal du være godt organiseret. Skriv repertoirekrav og ansøgningsoplysninger ned for hver konkurrence, du er interesseret i. På denne måde kan du have en tidslinje i tankerne, hvor meget tid du skal forberede dig, hvornår der skal laves optagelser, hvilket repertoire der kan bruges til mere end en konkurrence osv. 

Efterhånden som du bliver mere tryg ved det repertoire, du forbereder, så begynd at optræde for andre – og gør det meget. Spil for venner, lærere, endda fremmede! Da jeg forberedte mig til ph.d.-skolens auditions, spurgte jeg alle dirigenterne og blæserfakultetet på min bachelor-institution, om jeg kunne spille mock auditions for dem. Dette er en god måde at overvinde nerver på. Jo mere jeg præsterede for andre, jo mere tryg blev jeg. Jeg blev stadig nervøs, men for hver præstation lærte jeg at tæmme den – følelsen af ​​angst mindskedes, efterhånden som jeg fik selvtillid. Jeg foreslår, at du optager dine optrædener, så du kan lytte tilbage for at lave noter om, hvad der gik godt, og hvad der ikke gik godt hver gang. En uge før forestillingen, gennemspil dit program for en anden person hver dag. 

Publikum er på din side. Dommerpanelet i en konkurrence er alle støttende; de forstår, hvordan det er at være i dine sko. Vær ikke bange, alle vil have dig til at lykkes. Sørg endelig for at have det sjovt på den store dag! Tro på det hårde arbejde, du har udført, og al forberedelsen vil betale sig!

5. Hvilke kommende forestillinger har du, som du ser frem til i øjeblikket?       

Jeg ser frem til at optræde med et par recitals i løbet af sommeren. Jeg optræder til en velgørenhedsbegivenhed til fordel for veteraner fra de amerikanske væbnede styrker i min hjemby Tampa, Florida i juli. Foredraget byder på et helt amerikansk program med værker som Copland Duo, Liebermann Sonata og Carter Scrivo i Vento. Jeg optræder også med et "East Meets West"-program engang i løbet af sommeren, som vil omfatte Uebayashi Sonata, Fukushima Mei og Debussy Prélude à l'après-midi d'un faune.

6. Hvordan griber du daglig praksis an? Har du en specifik rutine, du bruger?

Da jeg stadig er studerende, har jeg meget tid til at øve mig. Jeg øver omkring 4-6 timer om dagen, afhængigt af mit skema med timer og eventuelle prøver. Der bliver brugt masser af tid på at sikre og forbedre mine fundamentals gennem daglige øvelser. Jeg er et morgenmenneske, så jeg starter tidligt hver dag med en fem minutters opvarmning. Jeg nyder at spille noget lyrisk som Aria fra Taktakishvili Sonata eller Barber Canzone. Det er en god måde for min fløjte og jeg at sige: "Godmorgen!" Derefter fortsætter jeg med lange toner, harmoniske, vibrato og brede intervaller. Derefter videre til Taffanel og Gauberts 17 daglige øvelser for at dække de dur/mol/kromatiske skalaer samt terts/fjerde/seks og hele toneskalaerne. Jeg kan godt lide variation i mine daglige øvelser, så som ugerne går, tilføjer jeg øvelser fra forskellige kilder såsom Reichert eller Maquarre. Tiden er også afsat til artikulation med ting som anden sats af Bachs C-dursonate og orkesteruddragene fra Mendelssohns En skærsommernatsdrøm og Saint-Saens Dyrenes karneval! Jeg starter altid dagen med at arbejde med mine grundlæggende ting. Hvis jeg kan give de mest basale aspekter af mit spil opmærksomhed hver dag, gør det nemmere at anvende dem på min musik. 

Når jeg har gennemført daglige øvelser, så øver jeg repertoire, skoleopgaver, orkesteruddrag osv. Jeg har altid en dagbog i posen, hvor jeg kan skrive alt, hvad jeg har gjort, samt lave noter om mine egne tanker og opdagelser. 

7. Hvad er dine planer efter endt uddannelse og/eller hvad er dine karrieremål?

Ud over en karriere inden for performance, har jeg altid vidst, at jeg en dag vil være fløjteprofessor på college/universitet. Undervisning er en særlig vigtig del af mit musikliv. Under mine bachelorstudier opretholdt jeg et privat studie med tyve studerende. I øjeblikket er jeg på fløjtefakultetet i Baltimore Symphony Orchestra's OrchKids-program. Inspireret af Venezuelas El Sistema bringer OrchKids musik ind i livet for børn fra underprivilegerede baggrunde. Undervisning er sådan en givende oplevelse for mig. Det giver mig glæde at kunne give de lektioner, mine egne lærere lærte mig videre, og hjælpe eleverne på en vej, der giver dem mulighed for at vokse som et unikt individ. Efter at have dimitteret fra Peabody, har jeg ambitioner om at forfølge en doktorgrad i musikalsk kunst.

8. Hvad er dine andre passioner uden for musikken?

Jeg er en kæmpe, kæmpe foodie. Jeg elsker at lave mad og udforske nye restauranter. Når de fleste mennesker rejser til en ny by, er de begejstrede for at opdage vartegn, museer osv. Jeg bliver spændt på, hvor jeg skal spise og endnu vigtigere, HVAD jeg skal spise! Da jeg voksede op, nød jeg at lave mad til min familie, og nu hvor jeg er blevet ældre og bor alene, nyder jeg at holde "madfester" i lejligheden for mine venner. Det lyder grødet, men at lave mad til mine venner og familie er bare en anden måde, jeg kan udtrykke min kærlighed til dem på. Hvis du ikke tror mig, så tjek min Instagram (dleflute) ... mine lækre måltider er alt, hvad jeg nogensinde poster! (Nå, måske et par musikrelaterede indlæg her og der.)

9. Hvordan kom du til at vælge Miyazawa som din foretrukne fløjte?

Første gang jeg nogensinde prøvede en Miyazawa-fløjte var ved National Flute Association Convention i 2012 i Las Vegas. Jeg var på udkig efter et nyt instrument, og da jeg spillede på den fløjte, blev jeg overrasket over den brede palet af tonale farver og den hurtige handling fra Brögger-mekanismen. Efter stævnet sendte familien i Miyazawa mig to fløjter sammen med et helt udvalg af hovedled til prøvelse. Jeg vidste, det var meningen, da jeg indså, at serienummeret på den fløjte, jeg endte med at købe, svarede til den fløjte, jeg prøvede i den udstillingshal! Jeg elsker min Miyazawa!

10. Hvis du har et råd til en kommende fløjtenist, hvad ville du så fortælle dem?

Giv aldrig op. Som musiker vil afvisning blive en almindelig oplevelse. Ingen kan dog få dig til at opgive din kærlighed til musik og fløjte. Hvis du nogensinde bliver ked af det, så tænk på, hvad der bragte dig til fløjten og musikken i første omgang. De mest succesrige mennesker på enhver vej i livet er dem, der kan rejse sig igen efter at være blevet væltet. Jeg tænker på afvisning som en lærerig oplevelse, en chance for at reflektere og forbedre. Arbejd hårdt og prøv igen, din udholdenhed vil betale sig i sidste ende!